Velkommen som spejder
Praktisk information til dig og dine forældre når du starter som spejder hos os.
Alle er velkommen, både store og små. Man kan starte i det halvår, hvor man fylder 6 år.
Der er mini og mikro spejder om torsdagen fra kl. 16.30 til kl. 18.00, det er for dem som går i 0. til 3. klasse.
Der er junior og trops spejder om tirsdagen fra kl. 17.00 til kl. 19.00, det er for dem som er ældre end 3. klasse.
Når man starter til spejder, får man et tørklæde og en låne uniform. Uniformen bliver løbende udskiftet, når man vokser ud af den man har.
Når man går til spejder, risikere man at blive beskidt, få lidt rifter eller komme til at lugte af røg. Derfor er det en god ide at tage noget praktisk tøj på (inde under uniformen), som man ikke er øm over.
Andet spejder udstyr skal man selv købe, eller ønske sig til sin fødselsdag. Dolk må medbringes når man har bestået ”dolkeprøven”.
Det koster 350 kr. hver halve år at være spejder. De første 3 gange er gratis, herefter får man sin uniform udleveret. Man betaler et depositum for uniformen på 250 kr.
Se mere om hvad vi laver på Facebook @DdsOsterlogumHovslundGruppe eller på vores hjemmeside www.hovslundspejder.dk Det er også via hjemmesiden man melder sig ind i vores spejdergruppe.
Og ellers er I altid velkommen til at stille spørgsmål til vores gruppeleder Esben på 26598121.
Spejder hilsen fra
Anders, Lonnie og Cathrine, Mini/mikro ledere
Nis og Esben, junior og trops ledere